Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for køb og genoptankning af elektronisk gavekort til LEGOLAND ApS.

Salgs- og leveringsbetingelserne er en integreret del af aftalen om køb, eller genoptankning af gavekortet. Du bedes derfor venligst læse salgs- og leveringsbetingelserne, før du afgiver din bestilling på køb eller genoptankning af gavekort.

 

Anvendelse
Gavekortet er et elektronisk gavekort, som kan bruges som en slags hævekort i stedet for kontanter. Gavekortet kan anvendes til betaling i LEGOLAND ApS forretningssteder i Billund herunder LEGOLAND Parkens billetluger, butikker, restauranter samt til betaling på Hotel LEGOLAND, LEGOLAND Castle Hotel og LEGOLAND Holiday Village.

 

Udbyder & udsteder
Gavekortet udbydes og udstedes af:
LEGOLAND ApS
Åstvej 10
DK-7190 Billund
CVR-nr.: 3688 7613
Tlf.: +45 7533 1333
E-mail: info@legoland.dk

 

Bestilling & ordrebekræftelse
Minimumsbeløbet på et gavekort er DKK 100,- og maksimumbeløbet er DKK 25.000,-
Når du har indtastet din bestilling af gavekort eller genoptankning heraf og gennemført betalingen, sendes straks en ordrebekræftelse pr. e-mail, til den e-mail adresse, som du har angivet ved bestilling af gavekortet eller genoptankning heraf.
Der er indgået en aftale om dit køb af gavekortet eller genoptankning af gavekort, når du klikker på ”Godkend køb” og beskeden ”Tak for din bestilling” vises på skærmen.
Du kan til enhver tid udskrive Salgs- og leveringsbetingelserne, som danner grundlag for den aftale, som du indgår med LEGOLAND ApS i forbindelse med køb af gavekort eller optankning heraf.
Hvis du har tastet forkert eller begået en anden fejl i forbindelse med din bestilling af gavekortet eller genoptankning heraf, er du velkommen til at kontakte LEGOLAND ApS, som derefter vil hjælpe dig.

 

Kontaktoplysninger:
LEGOLAND ApS
Åstvej 10
DK-7190 Billund
CVR-nr.: 3688 7613
Tlf.: +45 7533 1333
E-mail: info@legoland.dk

 

Betaling
Betaling kan foretages med Dankort, Maestro, MasterCard Credit, Visa Credit, Visa Debit, Visa Electron, Visa Delta og American Express.
Din betaling håndteres af NETS ePayment modul (betalingsmodul). NETS håndterer alle betalinger og al kortdata. NETS lever op til internationale sikkerhedsstandarder (den såkaldte Payment Card Industry Data Security Standard, forkortet PCI DSS). Udveksling af oplysninger mellem LEGOLAND ApS og databehandleren sker krypteret i SSL (Secure SocketLayer).
Beløbet trækkes på din konto, når LEGOLAND ApS afsender gavekortet. Ved genoptankning af gavekort trækkes betalingen med det samme, købet er gennemført.
Vi gør opmærksom på, at der ved betaling med private betalingskort udstedt uden for EU/EØS og ved betaling med alle firmakort pålægges et gebyr svarende til den omkostning, som LEGOLAND® betaler til kortudsteder. For private betalingskort udstedt uden for EU/EØS udgør gebyret 3,75% for Visa, MasterCard, JCB/CUP og UnionPay. For American Express udgør gebyret 2,50%, mens det for Diners udgør 2,25%. For firmakort udgør gebyret for Visa, MasterCard, JCB/CUP og UnionPay 3,13% for danske og europæiske kort, mens det udgør 3,75% for øvrige kort. For American Express udgør gebyret 1,06% for danske kort og 2,50% for øvrige kort. For Diners udgør gebyret 0,94% for danske kort og 2,25% for øvrige kort.

 

Leveringsbetingelser
Gavekort leveres normalt i løbet af 5 hverdage, såfremt der ikke i bestillingen specifikt er anmodet om en senere leveringsdato. Der sker ingen forsendelse på lørdage, søndage og helligdage.
Alle gavekort sendes med Post Nord. Der kan forekomme forsinkelse hos Post Nord, som LEGOLAND ApS er uden indflydelse på og derfor fraskriver sig ansvaret for.
Såfremt gavekortet ikke bliver leveret, men bortkommer under forsendelse, skal underretning herom ske til:

 

LEGOLAND ApS
Åstvej 10
DK-7190 Billund
CVR-nr.: 3688 7613
Tlf.: +45 7533 1333
E-mail: info@legoland.dk

 

Hvis gavekort er bortkommet under forsendelse, vil der blive fremsendt et nyt gavekort, forudsat at bortkomne gavekort ikke er blevet aktiveret, da dette ellers anses for at være modtaget.

 

Forsendelses- og ekspeditionsgebyrer
Gebyr for forsendelse og ekspedition udgør DKK 30,- pr. gavekort.
Gebyr for forsendelse og ekspedition pr. aktiveringskode udgør DKK 0,- for koder sendt pr. e-mail og DKK 15,- for koder sendt pr. post.
Ved genoptankning af gavekort, opkræves der ikke gebyr.

 

Fortrydelsesret
Du kan fortryde aftalen om køb af gavekort.
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har modtaget gavekortet.
Hvis du f.eks. modtager gavekortet mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Gennemføres 1. indløsningstransaktion på gavekortet inden for fortrydelsesfristen på 14 dage, bortfalder fortrydelsesfristen umiddelbart efter gennemførslen af 1. indløsningstransaktion på gavekortet.
Ved genoptankning af gavekort accepterer du hermed, at beløbet indsættes på kortet straks efter du modtager kvitteringen for genoptankningen. Du accepterer ligeledes, at du ikke har fortrydelsesret vedrørende genoptankning fra det tidspunkt, hvor beløbet er indsat på gavekortet, jf. forbrugeraftaleloven §19, stk. 5.

 

Udnyttelse af fortrydelsesretten
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du tilbagesende gavekortet. Det er tilstrækkeligt, at du inden fristens udløb har overgivet kuverten med kortet til Post Nord, eller anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelsen til LEGOLAND ApS. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen om køb samt returnering af gavekort skal ske til:

 

LEGOLAND ApS
Åstvej 10
DK-7190 Billund
CVR-nr.: 3688 7613
Tlf.: +45 7533 1333
E-mail: info@legoland.dk

 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage kuverten med gavekort, eller ved at undlade at hente kuverten på posthuset mv.
Når LEGOLAND ApS modtager gavekortet retur fra dig, indsættes gavekortets pålydende værdi samt de betalte forsendelses- og ekspeditionsgebyrer på din bankkonto.
Du skal selv betale omkostningerne (porto/fragt) vedr. returneringen af gavekortet. Hvis returneringen er sket med en underfrankeret eller ikke frankeret forsendelse, så modregner LEGOLAND ApS returporto og eventuelt gebyr mv. for manglende returporto i gavekortets pålydende værdi.
Gavekortet skal returneres i samme stand som det blev modtaget.

 

Indløsning af voucher til elektroniske gavekort
Før end du kan anvende voucherens pålydende beløb, skal denne ombyttes til et fysisk gavekort. Ombytningen til det fysiske gavekort skal ske inden for 36 måneder fra købsdatoen. Når voucheren er ombyttet til et fysisk gavekort, kan denne anvendes til fysisk betaling i LEGOLAND Parken samt til både fysisk og online betaling på LEGOLAND Billunds egne overnatningssteder. Voucheren kan frit ombyttes ved fremmøde i LEGOLAND Parkens information samt i receptionerne på Hotel LEGOLAND, LEGOLAND Castle Hotel eller LEGOLAND Holiday Village. Det er ligeledes mulighed for at få tilsendt det fysiske LEGOLAND Billund Resort gavekort med posten mod et ekspeditionsgebyr på DKK 50,- pr. kort. Hvis du ønsker at få det fysiske gavekort tilsendt, skal du sende voucheren elektronisk til LEGOLAND Servicecenter via e-mail: info@legoland.dk med angivelse af navn og adresse. Herefter fremsender vi det fysiske gavekort med Post Nord.
Det fysiske gavekort, som voucheren ombyttes til, er gyldig i 3 år fra udstedelsesdatoen.

 

Aktivering af gavekortet
Når gavekortet er modtaget, skal det aktiveres med en aktiveringskode, inden det kan benyttes. Ved bestilling af gavekort vælges, om aktiveringskoden skal fremsendes pr. e-mail eller pr. post. Når aktiveringskoden sendes pr. e-mail til bestilleren, vil denne fremgå af den fremsendte faktura. Hvis modtageren af gavekortet er forskellig fra bestilleren, er det også muligt at sende aktiveringskoden direkte til modtageren, som dermed selv kan aktivere sit gavekort.
Gavekort aktiveres på hjemmesiden LEGOLAND.dk/gavekort ved at indtaste aktiveringskoden samt gavekortnummeret.

 

Vilkår for brug af kortet
Gavekortet er et elektronisk gavekort, som kan anvendes til betaling af køb på samme vilkår, som ved betaling med kontanter. Gavekortet har samme funktion som et hævekort, dog skal der ikke bruges pinkode, legitimation eller anden kode for at betale med kortet.
Gavekortet kan ikke spærres, når dette først er aktiveret.
Du bærer risikoen for misbrug af gavekortet, og dermed risikoen for tab, efter at gavekortet er aktiveret. Dette gælder også, hvis kortet anvendes af en anden uden din tilladelse, f.eks. efter tyveri af gavekortet. Det samme er tilfældet for modtageren, hvis du giver gavekortet væk eller sælger dette. Da gavekortet højst kan indeholde en værdi på DKK 25.000,-, er tabet dog altid begrænset til DKK 25.000,- pr. kort og maksimalt restindestående på kortet.
Gavekort er ikke noteret i dit navn, og du kan frit overdrage gavekortet.
Det er den til enhver tid værende besidder af gavekortet, som råder over gavekortet i forhold til LEGOLAND ApS. Dette skyldes, at gavekortet anses for at være et ihændehaverdokument.
Tabte og misbrugte gavekort erstattes ikke.

 

Kortbestemmelser
Kortbestemmelserne er en integreret del i salgs- og leveringsbetingelserne. Når du accepterer salgs- og leveringsbetingelserne accepterer du samtidigt kortbestemmelserne.

 

Gyldighed
Gavekort udløber 3 år fra leveringsdatoen, dog tidligst 3 år fra den seneste genoptankning på kortet.
Voucher til elektroniske gavekort har en gyldighed på 36 måneder fra købsdatoen. Dvs. ombytning til det fysiske gavekort skal ske inden for 36 måneder. Det fysiske gavekort, som voucheren ombyttes til, er gyldig i 3 år fra udstedelsesdatoen.

 

Udbetaling af indestående
Du kan til enhver tid i gavekortets gyldighedsperiode og op til et år efter dets udløb indløse gavekortet og få restværdien udbetalt.
Ønskes pengene udbetalt, skal gavekortet sendes retur til os. Pengene udbetales, når vi har modtaget gavekortet.

 

Saldo
Du kan tjekke saldoen på gavekort via LEGOLAND.dk/gavekort eller ved at scanne QR-koden på bagsiden af gavekortet.

 

Genoptankning af gavekort
Genoptankning af gavekort kan ske via LEGOLAND.dk/gavekort samt i informationen i LEGOLAND Parken, i receptionen på Hotel LEGOLAND og i receptionen på LEGOLAND Holiday Village. Minimumsbeløbet for en genoptankning er DKK 100,- og maksimumbeløbet (inklusive den nuværende saldo) er DKK 25.000,-.
Gavekortet kan genoptankes til et højere beløb end det er købt for dog maksimum DKK 25.000,-.

 

Reklamationer & klager vedrørende gavekort
Ønsker du at klage over gavekortet, kan du henvende dig til:

 

LEGOLAND ApS
Åstvej 10
DK-7190 Billund
CVR-nr.: 3688 7613
Tlf.: +45 7533 1333
E-mail: info@legoland.dk

 

Du kan også rette henvendelse til Forbrugerklagenævnet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Tlf. 4171 5000.

 

Købelovens mangelregler finder anvendelse.

 

Persondatapolitik
LEGOLAND ApS indsamler kun identificerbare personoplysninger som dit navn, adresse, telefonnummer eller e-mail, når du frivilligt giver disse oplysninger.
Disse oplysninger vil blive brugt af LEGOLAND ApS for at give dig de oplysninger, som du har anmodet om, eller til gennemførelse af en aftale, når du bestilt en ydelse hos LEGOLAND ApS.
Alle oplysninger, som indsamles, behandles fortroligt.
Oplysningerne behandles af en ekstern databehandler (NETS, hvor den benyttede betalingssoftware lever op til de nationale og internationale kortorganisationers sikkerhedskrav, der kaldes for PCI-standard (Payment Card Industry Data Security Standard). Udvekslingen af oplysninger mellem LEGOLAND ApS og databehandleren sker krypteret i SSL (Secure SocketLayer).
LEGOLAND ApS henviser til privatlivspolitikken, som er en integreret del af salgs- og leveringsbetingelserne for køb og genoptankning af elektroniske gavekort. Læs mere her

 

Sprog
Aftaler om køb af gavekort og/eller genoptankning af gavekort indgås på dansk.

 

Lovvalg & værneting
Ethvert gavekort købt hos LEGOLAND ApS, er underlagt dansk ret. Enhver tvist om gavekort, som involverer LEGOLAND ApS, skal indbringes til behandling ved Retten i Kolding som første instans, medmindre præceptiv lovgivning bestemmer andet. Dette gælder også for salg af gavekort til købere, som er bosiddende eller opholder sig i udlandet.

 

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål, kan LEGOLAND ApS kontaktes på e-mail: info@legoland.dk eller via telefon: +45 7533 1333 i tidsrummet mandag til fredag kl. 10.00-15.00.

 

Ikrafttrædelse
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder fra og med den 11. januar 2021.